Beskrivelse af kurset:

Hvordan du behandler persondata er et stort emne, men kurset her fokuserer på at gøre det overskueligt, praktisk og relaterbart ved at tage udgangspunkt i en række problemstillinger, som du sikkert kan genkende fra din hverdag.

På kurset lærer du:
  • Hvordan du identificerer, om noget er persondata eller følsom persondata
  • Hvornår du behandler persondata, og om du har lov til det
  • Hvilke behandlingsgrundlag der findes, som giver dig grønt lys til at behandle persondata
  • Hvilke regler du skal følge, når du behandler persondata
  • Hvad du skal være særligt opmærksom på, når det gælder videregivelse af persondata, sikkerhedsbrud og sletteregler
Beskrivelse

Siden maj 2018, hvor Persondataforordningen trådte i kraft, er danske virksomheder blevet pålagt omfattende, nye og omkostningstunge retningslinjer i deres behandling af persondata. Fordi som en del af loven har virksomhederne jo ikke et valg, om de ønsker at være GDPR compliant: GDPR compliance er et lovkrav.

Måske er det derfor databeskyttelsesreglerne har fået et ry for at være svære at fortolke og besværlige at efterleve i hverdagen. Og det er netop denne problematik, der er kimen til dette kursus, fordi det stiller spørgsmålet: Hvad skal du helt konkret gøre, når du behandler persondata?

Derfor vil du i dette kursus først blive helt skarp på: Hvorfor vi har en persondataforordning, hvordan du identificerer persondata, og hvornår du behandler persondata. 
Næste skridt er, at du bliver klædt på til at navigere i, hvilket behandlingsgrundlag du kan benytte til at behandle persondata, og til slut vil du blive bekendt med den behandlingssikkerhed, du skal leve op til, når du håndterer persondata. 

For at teste din viden om GDPR er der undervejs i kurset en række quizzer, og når du består den afsluttende quiz, kan du downloade et certifikat på, at du nu er GDPR compliant.

Videoindhold

GDPR fundamentet1/4

  • Lektion1.1 Historien bag: Hvorfor har vi en GDPR lov? 4 min
  • Lektion1.2 Har du grønt lys til at behandle persondata? 1 min
  • Lektion1.3 Så hvad er persondata, og hvad er IKKE persondata? 3 min
  • Lektion1.4 Quiz til første kapitel

Behandling af GDPR2/4

  • Lektion2.1 De 6 behandlingsgrundlag, der giver dig lov til at behandle persondata 3 min
  • Lektion2.2 Forskellen på ”Samtykke”, ”Aftale/Kontrakt” og ”Legitim interesse” 5 min
  • Lektion2.3 Behandlingsgrundlag til at behandle følsom persondata 3 min
  • Lektion2.4 Quiz til andet kapitel

Behandling af GDPR i praksis3/4

  • Lektion3.1 Nu skal du arbejde med persondata i praksis 1 min
  • Lektion3.2 Oplysningspligten og myten om privatlivspolitikken 3 min
  • Lektion3.3 Behandlingssikkerhed og myten om sikkerhedsbrud 3 min
  • Lektion3.4 IT-sikkerhed og myten om den ulåste computer 3 min
  • Lektion3.5 Databehandleraftaler og myten om at videregive data 3 min
  • Lektion3.6 Sletteregler og myten om ”retten til at blive glemt” 4 min
  • Lektion3.7 Afsluttende quiz

Afslutning4/4

  • Lektion4.1 Du har et ansvar for at behandle persondata korrekt 1 min

Underviser:

Heidi Højmark Helveg
Heidi Højmark Helveg Advokat

Heidi Højmark Helveg er advokat ved Synch og har en række specialer, deriblandt GDPR og persondatabeskyttelse. Heidi trækker på hendes mere end 18 års erfaring, når hun både rådgiver og underviser en række danske virksomheder omkring deres pligt til at leve op til databeskyttelsesloven. Hendes store passion for GDPR brænder tydeligt igennem, og det virker smittende på en sådan måde, at hun evner at formidle forholdsvist tungt indhold på engagerende og interessant vis. Med andre ord er Heidi dygtig til at undervise i GDPR uden at bruge en masse juridiske termer, så alle kan være med.