Beskrivelse af kurset:

I dette kursus bevæger vi os ud i de mest avancerede områder af Excel. Dette kursus er til dig der allerede arbejder rutineret og hjemmevant i Excel, men gerne vil tage din viden op til det næste niveau.

På kurset lærer du:
  • Hvordan du importerer data fra andre kilder ind i Excel, og hvordan din data kan organiseres, opdateres, behandles og beregnes automatisk  
  • At arbejde med smarte funktioner til oprettelse og brug af både modelspecifikke og generelle makroer i Excel  
  • Endelig vil du lære om tilpasningen af brugerfladen i Excel
Beskrivelse

Dataimport og automatisering af manuelle processer med makroer hører til de Excel funktioner, der kræver et højt vidensniveau inden for Excel programmet.  

Kurset er derfor ikke til dig, der stadig er ny i Excel eller kun har kendskab til de grundlæggende funktioner i Excel.

Dette kursus er henvendt til dig, der er Excel superbruger og nu ønsker at bevæge dig op til ekspertniveau, hvor du fremadrettet blandt andet kan arbejde professionelt med at automatisere arbejdsprocesser.

Dette kursus er derfor for dig, der:

  • Vil lære at importere data fra andre kilder ind i Excel, eksempelvis tekst eller csv filer, databaser eller andre Excel filer. 
  • Der ønsker at opnå viden om, hvordan du automatisere processer, så data dynamisk opdateres, behandles og beregnes.  

Når du er færdig med kurset, vil du være i stand til at arbejde med makroer, så du får Excel til at udføre manuelt arbejde for dig. Du vil således være klædt på til at arbejde med nogle af de mest avancerede funktioner i Excel.

Forudsætninger

Dette kursus omhandler de mest avancerede værktøjer i Excel. For at opnå fuldt udbytte af dette kursus kræver det et kendskab til Excel på et højt niveau.

Videoindhold

Avanceret dataimport og automatisering1/3

  • Lektion1.1 Velkomst til kurset om avanceret Excel 1 min
  • Lektion1.2 Guide til at importere data fra forskellige kilder 9 min
  • Lektion1.3 Import af data fra andre systemer og ODBC databaser 5 min
  • Lektion1.4 Brug af dynamiske kriterier til at udskifte og opdatere data 6 min
  • Lektion1.5 Automatisering ved brug af opslagsfunktioner 7 min

Introduktion til makroer2/3

  • Lektion2.1 Lav din egen makro: Sådan automatiserer du manuelle processer 10 min
  • Lektion2.2 Protip til en makro du ikke kan undvære og hvordan du personificér båndet med dine makroer 8 min

GoLearn certifikat3/3

  • Lektion3.1 Bliv certificeret

Underviser:

Ernst Lohse
Ernst Lohse Microsoft Excel ekspert

Ernst Lohse ejer og driver XL Kompetence, som er en kursus- og konsulentvirksomhed med speciale i Microsoft Excel. Ernst har mere end 30 års erfaring i at arbejde med og undervise i regnearksprogrammer. Derfor findes der ikke en mere kompetent og dygtig underviser i Microsoft Office pakkens Excel program. Igennem sin karriere som lagerchef, underviser, konsulent, projektleder, Salgs og marketingchef, IT- direktør og adm. direktør har han opnået en høj grad af brugerfaglig indsigt og kompetence, som gør at hans kurser opleves nærværende og relevante.

Anmeldelser

Gennemsnitlig bedømmelse
4.5
21 vurderinger
Detaljer
  • 5 stjerner bar 13
  • 4 stjerner bar 6
  • 3 stjerner bar 1
  • 2 stjerner bar 1
  • 1 stjerne bar 0
  • review
    René Høj
    Fint kursus

    God gennemgang, om end lidt langsom for min smag (Godt man selv kan skrue lidt op for hastigheden :) ), så lærer man hvad der forventes ud fra beskrivelsen. Underviser er veltalende og let forståelig

  • review
    Jens Amorsen
    Godt udbytte

    Kurset er let forståeligt og udbytterig.

  • review
    Maria Tipsmark
    Fint kursus til inspiration

    Gode input til dynamiske løsninger som inspiration

  • review
    Carsten Pedersen
    Utrolig anvendelige funktioner i dagligdagen

  • review
    Tomas Lund
    Meget spændene

    Gode input til dynamiske løsninger

  • review
    Jacob Buhl-Madsen
    Mangler Downloads

    Det kan være svært at følge med uden at have en fil man kan prøve tingene af med. Det fungerede rigtig godt i mange af de andre kurser.

  • review
    Mette Skov
    Meget spændende kursus

    Der mangler praktiske øvelser så man selv kan prøve

  • review
    Ingvar Berthelsen
    5 stjerner, men...

    Kunne godt bruge dybere indenfor makro, eksempel ændre alle Excel filer i mappen "C:\dokumenter.." på et eller flere bestemte celler. Jeg vil gerne lære mere om makroer og muligheder ved den.

  • review
    Torben Jæger
    Værdifuldt

    Et rigtig godt kursus med gode forklaringer. let tilgængeligt.

  • review
    Roulunds Aps
    Ganske godt

    Jeg er jyde, så ganske godt, er vel egentligt en god karakter. Det er et godt kursus, hvor man virkelig bliver hjulpet igennem de ting, der bliver lovet. Det går en smule langsomt for min smag. Jeg manglede lige nogle filer, som jeg kunne downloade og afprøve metoderne selv, da jeg tit lærer ved at gøre, og ikke se. Eneste risiko ved at tage kurset, er at du lærer noget.

  • review
    Lea Skov Lindbæk
    Roligt tempo, god fortæller og informativt kursus

    Dejligt med en kort indholdsoversigt for de enkelte kurser. Mulighed for certificering er også en god ting, men der er for få spørgsmål til at vide om brugeren har forstået kurset korrekt (efter min mening). Mener at der ved import-delen burde forklares, at man skal vælge den aktuelle kolonne, som indeholder datoerne inden man angiver datoformatet. Ville være bedre i eksemplet med knap til makro, såfremt man viste at makro’en kan tilsluttes til drop-down knappen (perioder), således at det hele bliver opdateret, når man vælger en ny periode. Meget gerne flere spørgsmål og mulighed for at se hvilke fejl man har lavet i besvarelsen (såfremt man svarer forkert).

  • review
    Lea Skov Lindbæk
    Avanceret excel

    Informativt og præcist med små anvendelige eksempler. Hold gerne musen mere i ro. Ved efterfølgende spørgsmål, angiv venligst hvilke svar, der er forkerte og hvad det korrekte svar er.

  • review
    Christopher Bentzen-Bilkvist
    Avanceret Excel på ekspertniveau - imponerende godt

    Det er nemt at indtage ny læring når underviseren er så professionel og dygtig en underviser. Det er et godt kursus, hvor jeg har fået endnu mere lyst til at lære Excel. Der er også stor ros til inddelingen i afsnit af små film, det er overskueligt og nemt at komme tilbage til et afsnit.

  • review
    Dianna Vejgaard
    God gennemgang, men trænger til opdatering

    Der vises at bruge Data/Hent data/Fra ældre guider, men dette punkt findes ikke mere i MS365

  • review
    Ejnar Lundblad
    Super

    Super

  • review
    Lea Skov Lindbæk
    Meget anvendelige afsnit

  • review
    Henrik Bygum
    Makrodelen var rigtig fed!

    Makrodelen var rigtig god. Godt forklaret og rigtig fint visualiseret. Her forstod man virkelig, hvor meget tid der er at spare. Ift. dataimport, kunne det eventuelt udpensles lidt, i hvilke sammenhænge man typisk vil arbejde med eksterne datakilder og plusser og minusser i denne proces. Men alt i alt rigtig fint!

  • review
    Casper Grønholdt
    Godt og pædagogisk

    Meget vidende underviser. Veltilrettelagt kursus.

  • review
    Klaus Villumsen
    Mangler database eksempel

    Sessionen har ikke en database eksempel tilknyttet,

  • review
    Kim Hammer Overgaard
    Gode råd og handlinger

    Godt kursus som giver gode og meget brugbare tips og handlinger til forskellige opsætninger i Excel. Særlig tips og brug af makroer bar yderst informativt!

  • review
    Dorte Larsen
    God forklaring

    God og forståelig forklaringer og visninger