Beskrivelse af kurset:

Det er ikke længere forbeholdt tekstforfattere og dem med et særligt talent at skrive godt. Med hjælp fra AI og ChatGPT kan du lære at skrive både hurtigere og bedre tekster. Uanset om du skal skrive SoMe-opslag, blogindlæg, nyhedsbreve eller webtekster … eller de mange mails, der skal sendes til chefen, kollegaer og samarbejdspartnere hver dag.

På kurset lærer du: 
  • Hvorfor AI og ChatGPT kommer til at ændre den måde, vi skriver tekster på
  • Hvordan bedre prompts giver bedre resultater
  • Hvordan du kan bruge ChatGPT til at skrive bedre
  • Hvilke tekster du kan bruge ChatGPT til at skrive, og hvordan
  • Hvordan du kan få ChatGPT til at ramme en bestemt skrivestil
  • Hvilke rutineprægede opgaver, du fremover kan slippe helt og lade ChatGPT løse for dig.
Beskrivelse

I dette kursus dykker vi ned i, hvordan du helt konkret kan bruge ChatGPT som redskab og sparringspartner, når du skriver tekster.

Vi starter der, hvor det ofte går galt. Vi starter nemlig med de prompts, du skal sende til ChatGPT for at få ChatGPT til at skrive (bedre!) tekster for dig, og du vil opdage, hvor stor betydning selv små forskelle i dine prompts har for de svar, du får fra ChatGPT. Du får selvfølgelig også opskriften på, hvordan du skal gribe det an … og hvordan du sikrer, at de tekster, som ChatGPT skriver for dig, ikke lyder som noget, der er skrevet af en robot.

Herefter vil du få eksempler på, hvordan du helt konkret kan bruge ChatGPT til at skrive forskellige typer tekster. Du vil lære alt fra, hvordan du får idéer, kan strukturere en længere tekst og brainstorme på overskrifter. Vi tager udgangspunkt i forskellige skrivesituationer, og hvad du fx har brug for, når du skal skrive opslag på sociale medier, blogindlæg, webtekster, nyhedsbreve, emnelinjer og overskrifter, mindre rapporter samt daglige mails og anden daglig kommunikation.

Derefter vil du lære, hvilke skriveopgaver du kan outsource til ChatGPT, så du kan spare tid på opgaver som fx korrektur og oversættelse, samt hvordan du kan bruge ChatGPT som et effektivt opslagsværk og synonymordbog … og til at lege med sproget.

Du vil kunne bruge det, som du lærer med det samme. Og du vil formentlig opdage endnu flere ting, du kan bruge ChatGPT til, efterhånden som du bruger det mere og mere.

Forudsætninger:

Dette kursus er for alle, der ønsker at bruge ChatGPT til at skrive bedre og mere effektivt. Det er ikke et teknikkursus, og du behøver ingen forudsætninger inden for hverken AI eller tekstforfatning for at gennemføre, men du skal ha’ adgang til ChatGPT for at kunne bruge det, du lærer. 

Videoindhold

Introduktion til ChatGPT og tekst1/5

  • Lektion1.1 Introduktion til ChatGPT og tekst 3 min
  • Lektion1.2 Download område
  • Lektion1.3 Udforsk ChatGPT's mange muligheder inden for tekst 7 min

Promptens betydning2/5

  • Lektion2.1 Prompts, the devil is in the detail 7 min
  • Lektion2.2 Din guide til prompts 5 min
  • Lektion2.3 Lav dine egne prompt guides 1 min

Sociale medier og blogs3/5

  • Lektion3.1 Lav opslag til sociale medier 8 min
  • Lektion3.2 Skriv gode blogindlæg 9 min
  • Lektion3.3 Skriv bedre nyhedsbreve 3 min
  • Lektion3.4 Skriv mails med ChatGPT 3 min
  • Lektion3.5 Lav bedre annoncer (eller andre salgstekster) 4 min

Udnyt ChatGPT's styrker4/5

  • Lektion4.1 ChatGPT hjælper dig med korrektur 2 min
  • Lektion4.2 Oversæt med ChatGPT 2 min
  • Lektion4.3 Hjælp til ord og fagudtryk 4 min
  • Lektion4.4 Leg med sproget 3 min

Dit næste skridt5/5

  • Lektion5.1 Det skal du være opmærksom på 3 min
  • Lektion5.2 Next step 2 min

Underviser:

Gitte Stounberg
Gitte Stounberg Tekstforfatter, journalist og indehaver af onlineskrivekurser.dk

Gitte Stounberg er en anerkendt dansk copywriter. Hun er uddannet journalist, men har i mere end 10+ år arbejdet inden for markedsføring. Siden 2018 har hun via workshops og online skrivekurser undervist i copywriting samt i at skrive mere effektivt og professionelt. Derudover har hun skrevet flere bøger om at skrive.

Anmeldelser

Gennemsnitlig bedømmelse
4.3
12 vurderinger
Detaljer
  • 5 stjerner bar 3
  • 4 stjerner bar 9
  • 3 stjerner bar 0
  • 2 stjerner bar 0
  • 1 stjerne bar 0
  • review
    Anne Mette Borgkvist Andersen
    Fint kursus

    Rigtig fin gennemgang af ChatGTP med fokus på tekstarbejde. Behagelig stemmeføring og godt tempo. Jeg har ikke lært så meget nyt, men er blevet bekræftet i at jeg bruger ChatGTP korrekt i mit daglige arbejde som copywriter, hvilket jo også kan noget ;-) Et udvidet kursus for folk der allerede er fortrolige med ChatGTP, kunne jeg godt bruge. Jeg sidder fx med spørgsmål som "Hvis jeg uploader et produktfoto til ChatGTP af et produkt der først kommer på markedet om 1 år, for at den skal skrive en produkttekst, - kan jeg så risikere at den "deler" fotoet med konkurrenter, der kan nå at kopiere mit produkt inde jeg lancerer det? Eller: Jeg copy/paster utrolig meget i ChatGTP, hvis jeg fx skal have skrevet 200 individuelle produkttekster på 6 foskellige sprog. Derfor vil det være en kæmpe fordel for mig at kunne uploade store Excel-ark til ChatGTP - og få teksterne retur i Excel-arket. Hvordan gør jeg det?

  • review
    Lasse Henneberg
    Niveauet hvor alle kan være med

    Samlet set vil jeg give kurset 4 ud af 5 stjerner. Kurset er særdeles begyndervenligt og logisk opbygget, hvilket gør det nemt at følge med, selv hvis man er ny til at bruge ChatGPT. Instruktionerne er klare, og eksemplerne er relevante og letforståelige. Grunden til at jeg ikke giver kurset 5 ud af 5 stjerner er, at det mangler tips og eksempler på mere avanceret brug af ChatGPT. Dette kunne have tilføjet en ekstra dimension til kurset og givet mere værdi til dem, der allerede har erfaring med generativ AI, og ønsker at dykke dybere ned i mulighederne med ChatGPT. Alt i alt er det et fremragende kursus for begyndere, og jeg vil varmt anbefale det til alle, der ønsker at forbedre deres skriftlige kommunikation med hjælp fra ChatGPT.

  • review
    Jørgen Bjerre
    en god og informativ oplevelse

    den god gennemgang også hvor man skal være opmærksom på hvad ChatGpt kommer med.

  • review
    Mia Hoffritz
    nemt forståligt

    flere gode praktiske fif man kan tage med sig

  • review
    Kirsten Mose
    super relevant og brugbart

    kort og præsic

  • review
    Stine Ryyd
    Super godt kursus

    Meget håndgribeligt kursus med mange tips og tricks! Absolut seværdigt.

  • review
    Niels Tradsfeldt
    God pædagogik

    Dejlig uimponeret og meget operativ gennemgang af mulighederne.

  • review
    Kristoffer Wolf
    MEGA godt kursus!

    Gitte Stounberg har først og fremmest den mest behagelige og glade præsentationsstil, som jeg nogensinde har oplevet på et online kursus. Mesterligt præsenteret. Indholdet er super lærerigt og virkeligt hands on anvendeligt. Jeg sidder tilbage med en perlerække af tips og råd til at skrive bedre tekster. Tak for det!

  • review
    Tine Meinertz
    Motiverende og præcis formidling

    Fungerer egentlig godt med hurtigt taletempo, men ind i mellem skal man være lidt ekstra opmærksom, når hun taler og skriver, fordi man skal læse og lytte på samme tid.

  • review
    Henriette Mortensen
    Skriv bedre tekster med ChatGPT

  • review
    Pia von Qualen Buhl
    Fint tempo i kurset

    Ikke langtrukket og fint tempo i kurset

  • review
    Claes Methling
    God basis viden.

    Man lærer hvordan man med fordel kan bruge og få godt udbytte af ChatGPT til at skrive forskellige tekster mv.